En hobby der stak af

Familievirksomhed
Westjysk Smag er en familievirksomhed, som drives af Benny og Dorte, der bor i Finderup og har 3 børn.

I 2014 begyndte Benny, som en hobby, at producere likør hjemme i køkkenet i 20 liter beholdere og i første omgang bare som likør til sig selv, familien og venner, men produktionen blev hurtig udvidet! Snart blev de 20 liter til 500 liter beholdere – og de 500 liter blev til 1000 liter beholdere. Og produktionen kunne ikke længere være i køkkenet, men måtte have eget produktionsrum.

Som Dorte fortæller med smil på læben, ”det blev en hobby der stak af”.

I 2016 fik de CVR nr. samt godkendelse af fødevarestyrelsen. Og hurtigt kom den første forhandler, og flere kom ”løbende” til.

De fik hjælp til at lave hjemmeside i 2017 og senere fulgte en webshop. Det er dog primært gennem forhandlere deres likør sælges. Det er nemlig ikke kun en likør man køber, det er hele historien og oplevelsen. Derfor deltager de også på flere messer, samt holder rundvisning med mulighed for smagsprøver hjemme i produktionen.

Kontakt med Erhvervsrådet
Efter at have oprettet virksomheden, blev Westjysk Smag kontaktet af Michele fra Erhvervsrådet og fik tilbudt 1 år gratis medlemsskab – et tilbud alle nye iværksættere får.

”Et godt tilbud for os iværksættere, så har man lige som tid til at finde ud af, hvad man får som medlem af Erhvervsrådet” fortæller Dorte.

De har også fået god sparring og rådgivning af fødevarekonsulenterne. Dorte har deltaget på flere kurser som Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd tilbyder, samt deltaget i arrangementer og iværksætternetværk. Dorte synes pengene er givet godt ud til et medlemskab ved Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd - man får meget for pengene.

Fremtiden
De har mange gode ideer på tegnebrættet og nu glæder de sig til at få bedre tid til at få dem ud i verden, da Dorte netop er stoppet på sit arbejde for at gå ”all in” i virksomheden.

Dorte deltager i august i nyt salgsnetværk, som Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd afholder. Her er der netop fokus på salget, og som Dorte siger, ”vi kan altid blive klogere. Og det giver også utrolig meget viden at være sammen med andre virksomheder, der er god sparring og fantastisk networking”.

Læs mere Westjysk Smag her.